San Lorenzo
Et feriested, som er en sand modsigelse. For ejerne har fødder solidt plantet på jorden, og er meget hjertelige og nede på jorden, men deres feriested San Lorenzo ligger højt placeret og nogle gange mellem skyerne.
I kommer til at bo med en 360 graders udsigt, så det er svært at vide, hvor man skal kigge hen. Der er udsigt både fra terrasserne og poolområdet. Elsker I dyr, så er det San Lorenzo! For her er alverdens dyr, og I skal bare spørge Mathilde om I må komme med ned for at hilse på, så er I mere end velkomne.
En oase, som er trukket lidt væk og op i højden, men stadig smukt og godt placeret til at udforske Toscana.
San Lorenzo er et sted med så meget hjertevarme, at vi har en gæst som gennem mange år har rejst hertil. I kan læse hvorfor i denne artikel.
På San Lorenzo er det minimum 3 dages ophold udenfor højsæsonen.
La Forra
La Forra er beliggende nær Chianti, og er derfor helt oplagt til vinelskere. Dog er der også plads til den aktive, for her er både tennisbane, cykler og naturligvis heste til rådighed, hvis Toscana skal opleves på nye måder.
Når I besøger La Forra bliver I trukket væk fra storbyens larm og mange mennesker, men alligevel kommer I her til at bo nær hjertet af Toscana med vin og med masser af muligheder for gode oplevelser.
I får her ejere, som går utrolig meget op i det lokale miljø og ikke mindst de lokale traditioner. Det er bl.a. noget af det, som vi har haft snakket med ejerne om i artiklen om La Forra, som I kan læse om her.
På La Forra er det minimum 3 dages ophold udenfor højsæsonen.
Podere Campaini
Her bliver I mødt af den sødeste ejer, som uden tøven vil fortælle jer alt området, byerne I bor tæt på og hvor I skal gå hen for at få den vinsmagning, som passer til jeres ønsker.
Ejerne er også selv travle med deres egen produktion af bl.a. honning, marmelader, ekstra jomfruolivenolie og ikke mindst gin.
Et utroligt hyggeligt feriested, hvor deres ejernes historie er utrolig gribende. Så besøger I dette sted, så snak med Cassandra om feriestedets udvikling, for det har gennemgået en transformation efter hun overtog det sammen med sin familie.
Kan I ikke vente? Så har vi selv haft dykket ned i deres historie, og hvordan de havnede lige her i Volterra. I kan læse deres historie lige her.
På Podere Campaini er det minimum 2 dages ophold udenfor højsæsonen.