Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

Historien om Podere Campaini

“De store møder med skæbnen begynder nogle gange sådan lidt tilfældigt” sådan begynder Cassandra, da jeg spørger ind til hende, familiens og Podere Campainis historie. For det er en ærlig historie, hvor skæbnen spiller ind på hele familiens fremtid. Hvor der både er modgang, spørgsmål, glæde, frustrationer og lykke, hvor deres ledestjerne altid guider dem.

 

Nyt år, nye tider

Da et nyt årtusind snart skulle begynde, tror jeg mange satte sig nye mål og drømme for livet, for alt kunne ske. Sådan sagde vi i hvert fald til hinanden.

 

For familien Campaini sidder på det tidspunkt i Firenze, og de tanker var heller ikke utænkelige for dem. De drømte nemlig om at prøve noget nyt. Familien levede i modeverdenen. Deres hjem var ofte fyldt med interessante mennesker, smukke farver og stofprøver i hele huset. De levede et godt liv, hvor der altid var fart på.

 

Et liv, hvor kreativiteten fik lov til at leve og det var noget, som de selv elskede.

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2025/03/28866_636373595325036526_2090_1162.jpg

Tid til familien

Da champagnepropperne sprang ind i det nye årtusind, tog familien beslutningen om, at nu skulle jagten sættes ind, for nu skulle de finde livet på landet i stedet for byen og i modebranchen, som ellers havde fyldt deres hverdag.

De elskede området mellem Volterra og San Gimignano, for det bakkede landskab er så meget anderledes end ved Firenze, hvor de kom fra.

En dag tog Galliano på jagt i området ved Volterra, denne gang begyndte regnen at sile ned, og han måtte søge ly under et stort træ. I ly for regnen faldt han i snak med en anden mand, Claudio. Galliano fortæller, at han og hans familie søgte et sted, de kunne slå sig ned. Claudio begyndte at smile, for hans forældre har deres landsted til salg, de er gamle og ønsker at flytte tættere på byen.

Podere Campaini bliver født

Det første, som sker for gården, der kan dateres tilbage til 1800-tallet, er at den ændrer navn fra Podere Colombaino til Podere Campaini. Da familien overtager gården, bliver de mødt af få græsgange og duer – og masser af dem.

Ligesom i alle andre eventyr er det nemt at forestille sig alt det man gerne vil og drømmer om. Der er bare en ting, som familien har glemt midt i drømmeriet: tilladelser.

Der er meget bureaukrati og mange tilladelser, som skal indhentes. Det er hverken noget man kommer sovende eller nemt til. Alle projekter var en enorm udfordring. Hver gang de tænkte “sådan” – så kom der en ny forhindring op, en ny regel eller en uventet komplikation fra bygningerne.

 

Hold fokus, find kreativiteten og styrken

Når det hele gik lidt for meget op i papirer og regler, begyndte familien i stedet at være kreative og komme tilbage til det, som gjorde dem glade.

De bestemte sig for at fokusere på landbruget, som det første. 1.200 oliventræer blev det til. Cassandras store passion er bier, så en masse bistader kom også op. Herefter begyndte de at udvikle mere på haven. De udvalgte de rigtige planter og arbejde kreativt, bevidst og målrettet på hele ejendommen, så den begyndte at emme af deres visioner.

2010 blev vendepunktet

Da der kom styr på oliventræerne, bistaderne og haven begyndte de så småt at renovere det første på gården, nemlig det gamle bondehus og et nyt hus blev også opført.

Det var i maj 2010 at alt arbejdet var færdigt, og allerede samme sommer kom de første gæster og boede hos familien. Det var en stor sejr, og en stor milepæl for familien.

Men ingenting er altid så idyllisk, som det ser ud på overfladen. Ved siden af deres agriturismo arbejdede forældrene stadig i modebranchen og tog til Firenze, mens Cassandra og hendes søster blev i Volterra.

 

Uformelt og hjerteligt

På sin vis gik det hele fint, det kom fra det store flid søstrene lagde. Søstrene tog imod alle gæsterne på samme måde, som de ville have modtaget familiemedlemmer. Helt uformelt og med en hjertelig velkomst.

Det gjorde også at det ikke føltes som et arbejde, og en relation til gæsterne begyndte hurtigt at opstå. De første gæster vandt også familiens hjerter, og omvendt.

Cassandra fortæller selv, at det er grunden til deres succes og en af Podere Campainis store styrker. Nemlig det uformelle og hjertelige som de gennem alle årene har holdt fast i.

Om ikke andet glæder hun sig over at byde folk velkomne til det langsomme liv, som er en modsætning til hverdagens stress og jag, samtidig med at naturens skønhed kan nydes.

“Gud spiller ikke terninger med universet”

Efter 25 år sidder familien stadig i Volterra på Podere Campaini og smiler ud over stedet.  Oliventræerne har altid været deres ledestjerne, når frustrationerne har været store.

“At kunne gå ud blandt træerne har været befriende og afslappende, for det er her tankerne kan få lov til at flyve” fortæller Cassandra.

Det har været en rejse, som har været fyldt med grin og gråd. En rejse familien slet ikke er færdige med endnu. Udover at have gæster på besøg i lejlighederne, så producerer ejerne også selv honning, marmelade, gojibær, ekstra jomfruolivenolie og granatæble gin som det nyeste.

Gin er blevet tilføjet til deres smagninger omkring poolen, og med musik i højsæsonen. Som altid er det uformelt, for den del er der ikke blevet ændret på. Efter 25 år holder hele familien stadig fast i at det skal være uformelt og hjerteligt at besøge Podere Campaini.

Alt hænger sammen i det store billede. For de store møder med skæbnen sker nogle gange lidt tilfældigt. Og for familien bliver skæbnen ved med at blinke til dem. De fik deres 7. lejlighed godkendt til udlejning præcis 14 år efter renoveringen af de første huse. Og 22 år efter det første dokument for hele overtagelse af Podere Campaini.

Det er da skæbne, synes I ikke?

 

Det er familiens historie

Det er familien Campainis historie, hvor ikke alt er kommet sovende til dem. Det er derimod gennem hårdt arbejde, kreativitet, flid, slid, forståelse og kærlighed til hinanden, naturen  og deres gæster.

Tusind tak til hele familien for at dele deres private billeder og historie med os hos Local Living, og alle jer, som har læst deres historie.

Er I også blevet forelsket i Podere Campaini, så kan I finde det inde på vores hjemmeside, hvor I kan læse om alle lejlighederne, se mange flere billeder af området og læse tidligere gæsters anmeldelser af feriestedet. Læs om der hele lige her.

Kan I lide historie om vores ejere? Så har jeg også haft snakket med Montestigliano, La Forra og San Lorenzo, bare klik på deres navne også kan I læse mere om dem.

Vil I bo på et agriturismo med Local Living?

Der findes mange forskellige agriturismo, hvor ejerne dyrker forskellige afgrøder eller opdrætter de. I kan komme tæt på og opleve det autentiske Italien, mens I får et indblik i ejernes dagligdag. Vil I læse mere om agriturismo kan I gøre det lige her.

Vil I gerne på en dejlig Local Living ferie i det autentiske Italien, men har lidt svært ved at overskue vores mange ferieboliger? Så udfyld formularen “Få 3 tilbud“, så sender jeg dig et gratis og uforpligtende ferietilbud.

Del historien:

Læs også

Oplevelser og seværdigheder i Lucca

Læs indlæg

Aktiviteter i Lucca

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Corona
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Bæredygtighed
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Local Living A/S · www.localliving.dk · skype localliving.dk · CVR 29 69 07 07