#1 Kokkeskole – lær at lave italiensk mad på din Local Living ferie
At prøve kræfter med en italiensk kokkeskole er en sjov og anderledes måde at være sammen på som familie. Her er der plads til alle størrelser, når Mama deler ud af sine erfaringer fra det italienske køkken og en oplevelse, der er lige til at tage med hjem.
I får her en fælles oplevelse, hvor der kan grines, snittes, lyttes, kokkereres og nydes god mad. Typisk vil I lære at lave lokale retter fx. en lokal pasta, som laves helt fra bunden.
I får lært at lave en fuldstændig menu, og I får samtidig tips og tricks til det sunde, populære italienske køkken. Der er med sikkerhed nogle erfaringer, som du kan imponere med i dit køkken derhjemme.
Vi kan arrangere kokkeskole i (næsten) alle Local Livings ferieboliger, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
For at være helt sikker på, at I kommer til at bo et sted med mulighed for kokkeskole, kan du søge efter det på vores hjemmeside. Der er et specielt søgekriterium, som du skal markere.
Ønsker I at opleve en ægte italiensk kokkeskole på jeres ferie?
Kokkeskolen kan bestilles ved at gå ind på www.localliving.dk
-Indtaste datoer for ferien
-Åben den avanceret søgning
-Sæt kryds i ‘Kokkeskole’ (under aktiviteter)
-Tryk nu “søg feriebolig”
Prisen for en kokkeskole ligger fra 70 euro pr. person for 3 – 5 timers undervisning + afsluttende middag.
Kokkeskolen bestiller I ved Local Living inden afrejse, og I betaler først for det ved ankomst.
Gå ikke glip af denne helt unikke oplevelse.
#2 Vin og olie – en italiensk passion
Elsker I også at udfordre jeres smagsløg med nye smage, når I er ude at rejse?
– Det gør jeg, og derfor tager jeg meget gerne på vin- eller oliesmagning, selvom jeg har prøvet det en del gange. Det er en oplevelse man ikke må snyde sig selv for.
En vin- eller oliesmagning er nemlig en ny oplevelse hver gang: nye vin eller olivenolier, nye årgange og nye omgivelser.
– Men ikke nok med det. Det er altid en fornøjelse, at åbne døren til denne verden, for det er en oplevelse i særklasse at lytte og betragte de lokale italienere, der brænder for det, de laver. De elsker at vise deres vinmarker, olivenlunde, produktionen og deres færdige produkt frem – der er en passion i øjnene, som med sikkerhed smitter.
Det er også muligt at blive meget klogere på vin og olie, og tage viden med hjem til vores liv i Danmark. Det kan være noget om, hvordan man smager korrekt på olie, hvad siger farven på olien om kvaliteten – og hvorfor er der sorte og grønne oliven?
Der findes et utal af vindruetyper i Italien, og de mest anvendte er Sangiovese, Canaiolo Nero, Cabernet Sauvignon og Merlot. Du kan lære om karakteristika ved vinen, du smager, kombination med mad og vin og hvordan du lærer at finde nuancerne i vinen.
Er I til vin eller olivenolie, er dette en oplevelse værd især for de voksne feriedeltagere.
Ønsker I at opleve vin- eller oliesmagning på jeres ferie?
Vin- eller oliesmagning bestilles på www.localliving.dk
-Indtast datoer for ferien
-Åben den avanceret søgning
-Sæt kryds i ‘Egen produktion af olie, ost eller vin’ (under faciliteter)
-Eller sæt kryds i Local Living Wine (under tema)
-Tryk nu søg feriebolig
Prisen for en smagning af de lokale dråber ligger fra 25 euro pr. person. Dertil kommer, at I ofte får lidt ost, skinke og brød som tilbehør til smagningen.
Vin- eller oliesmagning bestiller I hos Local Living inden afrejse, men I betaler først for det ved ankomst.
# 3 Privat kok – madoplevelse i unikke rammer
I kan nyde jeres ferie til fulde, alt imens jeres privat kok tilbereder fortryllende, italiensk mad i jeres feriebolig.
En privat kok må være den ultimative forkælelse for de fleste. Ingen tanker på indkøb, planlægning og tilberedning.
I skal såmænd bare have 100% fokus på at nyde dagen ved poolen, og når det er tid, kalder kokken jer til middagsbordet på terrassen i jeres egen feriebolig. Ikke nok med at maden bliver lavet til jer, der bliver også dækket bord og serveret lokal vin, som kan nydes til maden.
Menuerne varierer efter sæson, da vores kok bruger lokale og sæsonbetonede råvarer. Menuen er typisk en traditionel italiensk middag, som består af flere forskellige retter fx. antipasto, forret, hovedret og dessert. Hvis I har specielle ønsker, kan det meste lade sig gøre.
Mange af vores gæster bestiller en kok til at markere en speciel anledning – fx. en fødselsdag, bryllupsdag eller anden mærkedag. Det er også muligt at arrangere middagen eller frokosten som en overraskelse.
Ønsker I at få en privat kok til at lave mad til jer i jeres ferie?
Book jeres helt private kok ved at gå ind på www.localliving.dk
-Indtast datoer for ferien
-Åben den avanceret søgning
-Sæt kryds i ‘Kok’ (under aktiviteter)
-Tryk søg nu feriebolig
Prisen for en privat kok ligger fra 45 euro pr. person afhængig af antal personer og jeres ønsker til menuen.
En privat kok bestiller I hos Local Living inden afrejse, men I betaler først ved ankomst.
Lad det blive en kulinarisk oplevelse for ganen.
Har I booket drømmeferien til sommer?
Vi vil hjælpe jere på vej og gøre jer klogere på at nyde italiensk mad i hyggelige omgivelser.
Vi sidder klar ved telefonerne. Så ring og hør om mulighederne på dit feriested på 28157241, send os en mail info@localliving.dk eller udforsk mulighederne på www.localliving.dk
Læs mere om oplevelserne her