Markeder
Et marked i Italien er noget, som hele byen støtter op om. Det foregår primært på en stor, central plads, hvor der er plads til alle. Det er her, de lokale køber lokale råvarer, læderartikler, sengetøj mm. Kvaliteten kan være varierende på lædervarerne – så vær opmærksomme på, hvad I går efter.
Til gengæld er der mulighed for at købe de lækreste råvarer til jeres mad, hvis I vil lave mad hjemme i jeres feriebolig. Læs mere om tips til madlavningen i egen feriebolig her.
Hvad I helt præcist kan finde på markedet, vil variere efter, hvornår på sæsonen I er på ferie. Nedenfor finder I en liste over markeder i Cortona-området.
Cortona: Lørdag, Piazza Signorelli
Camucia (3 km. fra Cortona) – Torsdag, via. Lauretana and Piazza Sergadi
Castiglion Fiorentino (12,5 km. fra Cortona) – Fredag, Piazzale Garibaldi
Arezzo (31 km. fra Cortona) – Lørdag, via. Giotto
Passignano (20 km. fra Cortona) – Fredag – er i centrum af byen
Markedernes “åbningstider” er som regel 7.30-13.00