Hvad er italiensk aperitivo?
Aperitivo er en italiensk tradition. Det er øjeblikket før aftensmaden, hvor I sidder ved et bord i aftensolen med et glas i hånden og små, enkle serveringer, der vækker appetitten – ikke kun for maden, men for livet.
Ordet kommer fra det latinske aperire, “at åbne”, og det er præcis, hvad aperitivo gør. Den åbner sanserne, samtalen og stemningen. Det er ikke et måltid, der skal mætte, men en invitation til at blive hængende lidt længere og nyde stunden.
Hvad kan I bestille?
Drikkevarerne spænder fra klassiske Spritz og Negroni til et glas kølig hvidvin eller bobler, der sprudler i glasset som dagen små glæder.
I den appetitvækkende stund hører der også små, simple og ofte saltede snacks til. Det kan være oliven, små focaccia-stykker, bruschetta, nødder, chips, eller lokale råvarer som parmesan, prosciutto, salumi og friskbagt brød. Nogle steder byder de også på små salater og fingermadder.