FAQ – Tog til Italien
Hvor lang tid tager det at tage toget fra Danmark til Italien?
Det afhænger af start og slutdestination, samt hvilke forbindelser I vælger at bruge. Det kan tage alt fra 24 timer til flere dage. Det er helt op til jer.
Kan man tage nattog fra Danmark til Italien?
Der er ikke et direkte nattog fra Danmark til Italien. Men I kan tage toget til Hamborg og derfra fortsætte med nattog mod Italien.
Er det nemt at rejse med tog rundt i Italien?
Ja, især mellem de større byer. Hurtigtog forbinder blandt andet Milano, Bologna, Firenze og Rom, mens regionaltog dækker mange mindre byer også.
Er tog eller bil bedst til Italien?
Det afhænger af jeres ferie. Toget giver mere tid sammen undervejs, mens bilen giver større frihed, når I skal rundt i særligt de mindre landsbyer. Det er også en mulighed at kombinere toget med en lejebil, hvis I ikke vil vælge.
Hvor meget bagage må man have med i toget til Italien?
Bagagereglerne afhænger af det enkelte togselskab, men generelt er der større frihed end på flyrejser. Der er som regel ingen væske- eller vægtbegrænsninger. Husk dog, at I selv skal håndtere bagagen ved togskift og ombord på toget.
Kan man kombinere tog til Italien med lejebil?
Ja, og det kan være en rigtig god kombination. Tag eksempelvis toget til en større by, og lej en bil til den sidste del af turen og resten af ferien.
Hvor køber man togbilletter til Italien?
Internationale billetter kan købes hos forskellige togoperatører og billetudbydere. Vi anbefaler at bruge DSB Udland eller Deutsche Bahn, deres hjemmeside findes også på dansk. I Italien kan de fleste billetter nemt købes digitalt via Trenitalia, både gennem deres app eller på deres hjemmeside trenitalia.com.