Tak til Gian Martino
Som I nok kan fornemme, er en ferie på Popolano di Sotto meget mere end bare en uge i Toscana.
Det er en oplevelse, hvor man kan blive en del af familien og hverdagen – hvis man har lyst.
Det er nemt for mig at sige, men heldigvis har Sofie også delt sin og familiens oplevelse af Gian Martino og hans feriested.
Sofie og familien fortæller
Vi boede på Popolano di Sotto. Det er et fantastisk og dejligt roligt sted. Helt tilfældigt var vi tre danske par der på samme tid, og det gjorde den fælles aftensmad om mandagen ekstra hyggelig. Vi fik snakket om gode restauranter, seværdigheder og meget mere. Lejligheden var helt perfekt – der var alt, hvad man havde brug for, og standarden var langt over forventning.
Det er et vildt dejligt sted geografisk, langt fra turister så alt er virkelig lokalt. De lokale i byerne er meget gæstfrie og snaksaglige og spørgende til hvordan man har fundet til deres lille by. Naturen er flot og vi var forbi en vingård som lavede vinsmagning med ost og brød kun for os, 2 voksne og 2 børn.
Helt fantastisk lokation og den bedste vært men kunne forstille sig. Han var meget opmærksom på om man havde det godt under opholdet og behjælpelig med at booke vingård.
Det var desuden dejligt at stedet lå i gåafstand fra indkøb.
Gian Martinos kærlighed til sit feriested, naturen og lokalområdet er uden tvivl med til at gøre dette sted til et feriested med hjertevarme.
Vi kan ikke garantere I får en masse glæde og minder med hjem, men jeg vil næsten love at Gian Martino og hans familie altid gør deres ypperste.
Er I også blevet nysgerrige på Popolano di Sotto, så kan jeg sagtens forstå jer. I kan læse meget mere om feriestedet lige her.