Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

Piemonte om sommeren

Hver region har sine egne særlige seværdigheder, som gør den værd at besøge, og Piemonte er ingen undtagelse. Piemonte om sommeren byder på en skøn blanding af naturskønne landskaber, kulturelle oplevelser og gastronomiske specialiteter.

 

Fra de idylliske søer og imponerende bjerge til stemningsfulde landsbyer og livlige byer som Torino – her er nogle af de mest bemærkelsesværdige oplevelser, der kan nydes i denne norditalienske perle

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2023/07/image_processing20200602-4-1wrn4qh.jpg

Langhe-regionen

Vi kan ikke sige Piemonte uden at tænke på vin, og i den forbindelse kan jeg personligt heller ikke lade være med at tænke på Langhe-regionen i Piemonte.

Navnet Langhe henviser til de lange og bølgende bakker og dale, som landskabet er kendt for. Og selvom Langhe ligger i regionen Piemonte, så har lige præcis det her område formået at skabe sin helt egen identitet fordi det er så unikt med sin kombination af landskabet, vin og traditioner – og måske det også er derfor det er blevet så populært?

Som jeg nævnte ovenfor, så er dette sted kendt for sit bakkede landskab, som er fyldt med vinmarker, nøddeplantager og trøffelmarker. Bare tanken om, hvor godt hele smager og ser ud, får mine mundvige til at rejse sig til et smil, og min mund løber en lille smule i vand.

Det er her nogle af verdens bedste og fineste vin bliver produceret, bl.a. Barbaresco og Barolo (jeg har skrevet mere om byen Barolo, som I kan læse mere om her).

I 2014 blev lige præcis Langhe-regionen optaget på Unesco verdensarvsliste. Det gjorde området pga. dets bakkede vinmarker, men også for de historiske byer og agrariske landskab. Hvor sidst nævnte er vigtig for Unesco, forstået på den måde at det viser et harmonisk samspil mellem naturen og mennesket, som dyrker jorden med respekt for de traditionelle landbrugsmetoder og kulturen.

Langhe-regionen forkæler alle sanser, hvis I vælger at slå vejen forbi her. For lige meget om I ”kun” kommer for at nyde landskabet, den udsøgte og smagfulde vin, de lækre og lokale egnsretter eller historiens vingesus som findes i mange af byerne, så giver det hele en uforglemmelig oplevelse. Og glem ikke at Langhe-regionen er smuk og helt unik lige meget hvilken tid på året I ligger vejen forbi.

Sacri Monti

Ligesom man straks tænker på pasta og vin, når Italien nævnes, så er religion, paven og den katolske tro også noget, mange forbinder med det elskede Støvleland. Og fra ét UNESCO-sted til et andet: Sacri Monti, som blev optaget på verdensarvslisten i 2003. Sacri Monti betyder “Hellige bjerge” og består af en række religiøse pilgrimssteder i Piemonte. Her finder I kapeller, kirker og andre religiøse bygninger, som stammer fra 1500- og 1600-tallet.

Hver bygning er unik, men de har også fællestræk. F.eks. at de ofte ligger i naturskønne omgivelser. Det er ikke kun pilgrimme eller dybt troende, der besøger Sacri Monti. Mange kommer også for at opleve den kultur og historie, som stedet rummer. Man får en fornemmelse af den stærke tro, som har fulgt mennesker gennem århundreder. Stemningen og atmosfæren er helt særlig – og noget, man tager med sig hjem.

Parco Natura Viva

For at en familieferie skal være helt perfekt, og alle kommer hjem med gode minder og nye oplevelser, så synes jeg også det er vigtigt man laver noget hvor alle bliver ”hørt”. Så derfor har jeg også gravet lidt frem, som jeg tror børn, barnlige sjæle og dyreglade voksne vil elske.

Parco Natura Viva er nemlig en zoologisk have og safaripark, som er beliggende i Bussolengo. Og hvem kan ikke lide at se på flotte løver, store elefanter, drillende lemurer og flotte farverige fugle på deres ferie?

Denne zoologiske have er også med i et forsknings- og genopretningsprogram, hvor de er med til at bevare og beskytte truede dyrearter.

Parken har sørget for at lave vandrestier rundt, så I på den måde både kan nyde den skønne natur mens I kan spotte flamingoer, kænguruer, gibbons aber eller måske nogle af parkens tigre, løver eller leoparder.

Ligesom vi kender det fra Knuthenborgs Safaripark herhjemme, så kan I også her komme ind på et specifikt område at parken som er et safariområde, hvor I kommer til at køre i jeres egen bil. Det er et stort område som bl.a. bringer jer igennem områder med giraffer, næsehorn, zebraer og mange flere dejlige dyr.

Så er I lige så tosset med dyr som jeg er? Så kunne Parco Natura Viva være et besøg værd for hele familien. Se mere her.

Ondaland i Vicolungo

Trænger I til sjov og ballade, samtidig med I får brugt en masse energi og stadig lidt på børnenes præmisser så kan Ondaland i Vicolungo sagtens være en sjov dag for hele familien, hvor der er vandrutsjebaner i forskellige størrelser, vandlegeplads til de mindste og afslappende poolområder til de mere modne.

Der er også mulighed for at spille beachvolley, deltage i vandgymnastik eller bare nyde solens stråler mens I slappe af på nogle af solsengene tæt på poolområdet mens børnene plasker.

Der er både picnic områder, hvor I kan spise jeres egen medbragte mad, og ellers er der også restauranter i parken som I kan benytte jer af.

Udover sjov og ballade i diverse vandrutsjebaner, så har parken også gjort det hele lidt mere indbydende ved at lave temaområder, så I finder både et piratområde, et olympisk område med sportsaktiviteter og et strandområde med sand så I næsten får følelsen af at være ved havet.

Så hvis I skal have en sjov dag, og skal poolen være lidt større end den I har på feriestedet så er Ondaland i Vicolungo værd at overveje – prøv og spørg børnene hvad de synes. Se mere her.

Forte di Fenestrelle

Forte di Fenestrelle er en af de største fæstninger i Europa og ligger i Susa-dalen. Dalen har været et strategisk knudepunkt siden oldtiden på grund af sin placering i de italienske alper. Den grænser op til Frankrig i vest og Schweiz i nord og har gennem tiden været brugt både som handelsrute og militær passage.

Fæstningen blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i 1993 og er den af de tre anbefalede seværdigheder i Piemonte, der har været på listen længst. Fortet blev opført i det 18. århundrede for at beskytte Susa-dalen mod invasioner. Med en længde på over 3 kilometer strækker det sig op ad bjergsiderne og består af tårne og lange gange.

Ud over sin imponerende konstruktion er placeringen en stor del af oplevelsen. Midt i de italienske alper byder området på en storslået udsigt over både bjerglandskabet og dalen nedenfor. Fæstningen er et vigtigt kulturelt vartegn for regionen og tiltrækker hvert år mange besøgende.

Guidede ture arrangeres løbende, hvor der fortælles om fortets historie, arkitektur og betydning både før og nu. Besøgende bør dog være opmærksomme på, at fortet indeholder mange trapper, hvilket kan være en udfordring for dårligt gående.

En tur til Forte di Fenestrelle er en oplevelse, der kombinerer historie, arkitektur og en betagende udsigt over landskabet. Læs mere her.

Er I klar til meget mere Piemonte om sommeren?

Så skal I smutte over og læse 10 byer i Piemonte I skal besøge. Så kan I finde endnu mere inspiration til jeres kommende ferie til denne skønne og frodige region.

Er I derimod på udkig efter en kommende ferie til Piemonte, så skynd jer over på vores hjemmeside og Find jeres kommende ferie her. 

I er altid velkomne til at kontakte os på info@localliving.dk, hvis der skulle opstå nogle spørgsmål. Tøv endelig ikke med at kontakte os ☺️

Del historien:

Læs også

Min efterårsrejse på Sicilien

Læs indlæg

Oplev julen i Italien gennem de lokale skikke, søde fristelser og historier

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Rejs med omtanke
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv
  • agri
  • rådgivning

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Rejsegarantifonden REJS - Travel Industry
Local Living A/S · www.localliving.dk · CVR 29 69 07 07
Facebook Google Business Instagram