Fra marked til middagsbord
En af de mest autentiske oplevelser i området er at tage del i madlavningen.
Her starter dagen nemlig på de lokale markeder i byer som Nizza Monferrato og Casale Monferrato. Her ser du, hvad folk faktisk køber og spiser: friske grøntsager, oste, pasta og de berømte hasselnødder fra Piemonte. Det giver en helt anden forståelse for, hvor enkel og råvarebaseret maden er.
Derefter går turen til et privat hjem eller en kok, hvor I lærer at lave lokale retter fra bunden.
Og her er det ikke avancerede teknikker eller moderne præsentationer der dominerer, men respekt for ingredienserne og for tiden. Måltiderne tager tid, opskrifterne er gået i arv, og der er en klar sammenhæng mellem landskabet, vinen og det der ligger på tallerkenen.
Til sidst spiser I sammen. Det er enkelt – men meget nærværende. Og det er ofte noget, gæsterne husker længe efter.
Vi skrevet mere om det italienske køkken her.