Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

Oplev byerne i det Sydøstlige Sicilien

Oplev byerne i det sydøstlige Sicilien og få den bedste ferie fyldt med historie, charme og ægte siciliansk stemning.

 

Skal I holde ferie i denne skønne del af øen og er i tvivl om, hvad der egentlig er at opleve i området? Måske har I allerede fundet den perfekte feriebolig, men mangler inspiration til, hvad dagene skal fyldes med. Bare rolig, I får det hele her.

 

I kan se frem til historiske perler, charmerende barokbyer, lokale markeder, skjulte strande og masser af atmosfære. Det bedste er, at alt ligger tæt på hinanden, så I nemt kan besøge flere byer og oplevelser på samme dag uden lange køreture.

 

I denne guide tager jeg jer med rundt til nogle af de skønneste byer og oplevelser i området, så I nemt kan planlægge jeres ferie til Siciliens sydøstlige del.

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2025/03/new.png

Noto

Noto er denne side af øens elegante juvel, som er kendt for sine gyldne sten og UNESCO-beskyttede barokbygninger. Langs hovedgaden finder I isboder, cafeer og butikker, som giver byen en livlig og charmerende stemning, især sidst på eftermiddagen, hvor lyset gør byen ekstra smuk.

Byen er oplagt til en dag med sightseeing, hyggelige gåture og lange kaffepauser.. På jeres tur rundt i byen, kan I gå på opdagelse i de små butikker, der sælger lokalt kunsthåndværk, delikatesser og souvenirs.

Midt på den centrale plads ligger det smukke Palazzo Ducezio, som i dag fungerer som rådhus og er et fantastisk eksempel på byens arkitektur. Her kan I tage turen op på bygningens balkon og få en af de bedste udsigter over Cattedrale di San Nicoló (domkirken) og byens historiske centrum.

Når I trænger til en pause fra bylivet, ligger både Lido di Noto (strand) og skønne Riserva di Vendicari (naturreservat), som kun ligger omkring et kvarters kørsel væk fra byen. Her kan I nyde strandliv og natur i fredelige omgivelser.

Siracusa

Siracusa er en af de større byer i området og er et oplagt stop, hvis I vil opleve noget af Siciliens mest imponerende historie.

Start i Parco Archeologico della Neapolis, en spændende arkæologisk park, hvor I kan opleve tre af byens mest imponerende seværdigheder. Først det smukke Teatro Greco, et velbevaret græsk teater, der stadig bruges til forestillinger den dag i dag. Derefter den berømte klippehule Orecchio di Dionisio, som er kendt for sin helt særlige akustik. Til sidst kan I besøge det romerske amfiteater, der giver et fascinerende indblik i byens historie og livet i romertiden.
Vil I vide mere om Siracusas fortid kan i læse det her.

Efter en dag med historie kan I fortsætte til den gamle bydel Ortigia, som ligger på en lille ø, der er forbundet til fastlandet. Her kan i slentre gennem smalle gader og nyde stemningen på Piazza Duomo, byens smukke hovedtorv omgivet af barokbygninger og den betagende Duomo di Siracusa, som er bygget oven på et gammelt græsk tempel.

I kan også besøge den livlige Mercato di Ortigia (det lokale marked), hvor lokale sælger alt fra frisk fisk og ost til sicilianske specialiteter. Uden tvivl et besøg værd, hvis I når herover.

Når aftenen nærmer sig, er der masser af gode restauranter omkring Piazza Duomo og langs Lungomare Alfeo (promenade langs havet), hvor I kan spise dagens friskfanget fisk og nyde udsigten til havet og solnedgangen.

Rosolini

Mellem Noto og Ispica ligger Rosolini, en klassisk siciliansk landsby, hvor livet leves i et roligt tempo. Her er der ikke de store seværdigheder, men til gengæld får I en autentisk oplevelse af det lokale hverdagsliv på Sicilien.

Stop op ved Piazza Garibaldi (byens hyggelige torv), hvor livet går sin stille gang og gerne med en espresso i solen – så ved vi alt er godt for de lokale.

Hvis I kommer forbi en lørdag, kan I muligvis gå på opdagelse på byens lille marked med lokale råvarer og få et indblik i hverdagslivet her i Rosolini.

Byen er oplagt til et kort besøg eller som et roligt udgangspunkt for ture rundt til områdets større byer.

Marzamemi og Pachino

Lige ved kysten finder I den hyggelige fiskerby Marzamemi. Byen er især kendt for sit stemningsfyldte torv, små restauranter og friske fiskeretter. Særligt om aftenen summer byen af liv.

Når lysene tændes, og der serveres lokal tun, pasta og vin under åben himmel med havet som bagtæppe, er det ren idyl og feriestemning.

Vil I have en særlig middag, er der gode muligheder for at nyde den lokale stemning på nogle af byens mest populære restauranter. På Taverna La Cialoma kan I spise klassiske sicilianske retter i historiske omgivelser med udsigt til torvet.

Restauranten Cortile Arabo byder på kreative fortolkninger af det sicilianske køkken. Retterne serveres i den hyggelige gårdhave – under åben himmel.

Få kilometer fra Marzamemi ligger Pachino. Byen er især berømt for sine solmodne cherrytomater, som eksporteres til hele verden.

Hvis I elsker friske råvarer og lokale specialiteter, er Pachino et oplagt stop. Her kan I besøge markeder, smage søde tomater direkte fra planten – eller næsten. Og ikke mindst opleve et ægte siciliansk landbrugsmiljø.

Catania

Hvis I gerne vil kombinere ferien med en dag i en storby, så er det uden tvivl Catania, I skal vælge.

Der er perfekt til jer, der savner lidt mere storbystemning, for I finder her et bredt udvalg af butikker.

Her finder I de store internationale kæder som Zara, H&M, Footlocker og mange flere i shoppingcentre som Centro Sicilia og Porte di Catania. Foretrækker I derimod at shoppe under åben himmel, kan I gå en tur langs Via Etnea, hvor elegante butikker og lokale designere fylder gaden med alt fra mode til lokale specialiteter og delikatesser.

Når I trænger til en pause fra butikkerne, kan I lægge vejen forbi det berømte marked La Pescheria, lige bag Piazza del Duomo. Her venter en autentisk oplevelse med frisk fisk, lokale oste, grøntsager og krydderier.

Men Catania er meget mere end shopping. Byen ligger lige ved foden af Etna, Europas største aktive vulkan, og her kan I opleve alt fra smukke bygninger og hyggelige gader til historiske pladser fyldt med liv dagen lang.

Mange tror Etna er farlig, og man skal selvfølgelig have respekt for Dronning af Sicilien, som hun også bliver kaldt, men I kan sagtens tage på besøg på den aktive vulkan. Vi har skrevet meget mere om vulkanen her.

Bo midt i det hele

Når I holder ferie i det sydøstlige Sicilien, får I det bedste af det hele. Her bor I tæt på både byerne, stranden og naturen. I kan selv vælge, om dagen skal gå med at udforske historiske perler, tage en tur til havet eller bare nyde roen hjemme på terrassen.

I kan opleve det autentiske, det stille eller bylivet fra Catania. Det er kun fantasien og jeres ønsker, som sætter begrænsningen, for Sicilien byder på det meste.

Hos os kan I booke jeres kommende feriebolig til Sicilien og få en base, der passer perfekt til jeres ferie. Det kan I gøre lige her.

Vil I vide mere om Sicilien? Så kan I læse med lige her, for Sicilien er så meget anderledes end resten af Italien.

 

Del historien:

Læs også

Velkommen til Tenuta San Giorgio

Læs indlæg

Oplevelser og seværdigheder i Lucca

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Corona
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Bæredygtighed
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Local Living A/S · www.localliving.dk · skype localliving.dk · CVR 29 69 07 07