En anderledes oplevelse i Toscana
Noget af det, jeg elsker mest ved Italien, er, at landet altid overrasker mig – selv her så mange år efter jeg mødte det første gang.
For Toscana er ikke kun afslapning ved poolen og hyggelige middage.
Det er også passion, energi og oplevelser, man ikke havde regnet med at finde.
Og netop dét gør Mugello Circuit til noget særligt.
Det er kontrasten mellem det rolige landskab og den intense motorsportskultur.
Mellem små landsbyer og Ferrari.
Mellem vinmarker og motorlyde.
Og hvorfor skulle en Local Living ferie ikke kunne give begge dele?
Hvem vil elske et besøg på Mugello Circuit?
Mugello er ikke kun for hardcore MotoGP fans.
Et besøg på banen kan faktisk være en overraskende god oplevelse for mange typer feriegæster i Toscana.
Mugello passer især godt til:
Damilier med større børn og teenagere, som gerne vil opleve noget andet end pool og sightseeing. Ferrari entusiaster, som drømmer om at opleve den ikoniske bane tæt på
Bil og motorcykelinteresserede, som elsker italiensk passion og motorkultur
Fædre og sønner på ferie sammen, hvor oplevelsen hurtigt bliver et fælles højdepunkt
Gæster som gerne vil kombinere det autentiske Toscana med lidt mere fart og energi.
Men måske er det faktisk netop kontrasten, som gør Mugello så speciel.
For få minutter fra banen finder I små lokale trattoriaer, grønne bakker, rolige landsbyer og den klassiske toscanske stemning.
Det betyder, at en dag på Mugello Circuit nemt kan kombineres med:
Afslapning ved villaens pool
Frokost på en lokal restaurant
Besøg i Borgo San Lorenzo
En køretur gennem det smukke Mugello område
Eller en rolig aften med vin og udsigt fra terrassen
Og selv hvis I ikke følger motorsport tæt, er det svært ikke at blive grebet lidt af stemningen, når Ferrari, passion og Toscana smelter sammen på ét sted.