Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

Glamping livet på Antica Fornace

I sommeren 2019 var første sæson for Agriturismo Antica Fornace med deres to Glamping telte, Alba og Tramonto.

Da jeg selv havde lyst til at pakke kufferten, og tage en uges ferie i et af teltene, tænkte jeg at andre også måtte have denne lyst for nye tiltag.

Derfor søgte Local Living i maj 2019 en testfamilie via Facebook – og her fandt vi Familien Schmidt fra Højbjerg.

I dette blogindlæg vil I kunne læse om familiens forskellige indlæg fra Facebook/Instagram, høre om deres oplevelser og erfaringer med Glamping livet på Antica Fornace.

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2019/08/4A3ED70E-D8D0-4243-9E0A-CABF76C4EB1F-1.jpg

Testfamilie søges

Nogle gange kan jeg og resten af Local Living teamet ikke teste alle vores feriesteder – lige meget, hvor end vi gerne vil! Derfor besluttede vi os derfor i maj 2019, at vi kunne søge en Testfamilie til at hjælpe os med at teste Antica Fornaces nye Glamping telte. For er det noget, Local Living skal have med på hjemmesiden?

Local Living blev væltet – vi modtog så mange glade henvendelser fra familier, som gerne ville hjælpe os. Selvom det var svært at vælge, faldt vi for Familien Schmidt fra Højbjerg. Nedenfor vil I kunne læse familiens hilsener både før og under deres ophold på Antica Fornace.

I vil også kunne finde deres egen og ærlige bedømmelse af Glamping teltet.

 

Første hilsen fra Familien Schmidt

Her er testfamilien Schmidt fra Højbjerg ☺️

Klara på 5 år, Bertram på snart 11 og storebror Lasse med det lyse hår er blevet 12.

Far Henrik arbejder som pædagogisk leder på en specialskole i Aarhus, og mor Tine er både lærer og journalist.

“Vi ser lidt pressede ud, men det er mest fordi, det er lidt svært at mase fem mennesker og to tøjdyr ind på et billede.

Vi har netop parkeret vores egen bil og pakket alt vores habengut over i en lejet bil på tyske plader. Det er første gang, vi vælger den løsning, og det er vist et godt valg.

Nu er vi på vej mod sydens sol og varme. Første stop på turen bliver en campingplads et andet sted i Italien, og derefter indstiller vi bilens GPS med adressen på landsted Antica Fornace i Toscana, hvor vi i uge 29 skal teste deres nye Glamping telte.

Vi har glædet os helt vildt til denne ferie. Og vi glæder os Mega meget til at vise jer, hvordan vi holder ferie i luksus telt i det idylliske smukke Toscana.”

Anden hilsen fra Familien Schmidt

“Vi bor i Aarhus, og er så heldige, at vi kan cykle til både arbejde, skole og fritidsaktiviter.

Vi kører derfor kun i gamle biler, der ingen penge koster, og som ikke bryder sig om lange ture til sydens sol.

En af de vigtige forberedelser til turen har derfor været at finde en lejet bil med ubegrænset antal kilometer til ok penge. Det er lykkedes!

En anden og virkelig vigtig del af forberedelserne er naturligvis at gøre ungerne klar til, at vi skal køre i lang lang lang tid.

Underholdning for dem består af downloadede film, lydbøger, kryds og bolle og sidst men ikke mindst Bagsæde Bingo. Det kan anbefales , og er sjovt for alle. Jeg har fundet inspiration hos norske smabarnsforeldre.no og deres 10 gode tips til bilturen.

På billedet ser I vores madpakke. Vi køber meget sjældent mad, men pakker en køletaske med hjemmelavede boller, pizzasnegle og gnavegrønt. Det spises på rastepladser og on the road.

Vi kørte meget af turen om natten. Det er både vildt godt og s…. hårdt. Det passer godt til os, for vi er virkelig dårlige til at sidde i kø, og vil hellere kværne kilometer.

Rejsedage er hårde uanset hvad, men tre sovende børn på bagsædet gør turen lidt nemmere for os. – Og en pose fuld af gulerødder er vejen frem, når man skal gnave sig gennem nattekørsel.”

Tredje hilsen fra Familien Schmidt

“Så er Don Schmidt, frue og rollinger ankommet, installeret og har sovet første nat i glampingteltet ved Antica Fornace.

Vi var alle temmelig nysgerrige på, hvor godt vi ville sove, for teltet er varmt i løbet af dagen. Men nattens noget kølige brise viste sig at være perfekt tempereret til en god lang nattesøvn. – Er man lidt kuldskær kan man med fordel have en t-shirt på.

Efter en god lang lur, startede vi dagen med en dukkert i poolen, inden ungerne hentede vores morgenmadskurv, som Lucia pakker til teltene hver morgen.

Kurven indeholder en termokande med kaffe, brød, cornflakes, hjemmelavet marmelade, mælk, smør og yoghurt fra en af de lokale gårde. – Og Nutella naturligvis, for ingen ferie uden ????

Vi glæder os til at tilbringe den næste uge på dette smukke sted, svømme i poolen, udforske lokalområdet, køre ud til kysten og besøge de lidt større byer.

Heaven is a place on earth!”

Fjerde hilsen fra Familien Schmidt

“Den halve uge er allerede gået og vores vores ophold begynder at gå på hæld.

Vi har slappet af ved poolen, været på farten, smagt på Toscana og blevet mætte af gode oplevelser.

Dagene og nætterne i telt har budt på lige dele varme og kulde – og især de kølige nætter har overrasket. Heldigvis er Lucia den mest hjælpsomme og søde værtinde, som har sørget for, at vi har fået varme tæpper til sengene.

Vi har spist os igennem området. Først til velkomstmiddag på Antica Fornace. Dernæst til madfestival i nabobyen Fabbrica. Travet i stejle gader i Siena. Og toppet de gode oplevelser af med en is i smukke Lajatico, hvor tenoren Andrea Bocelli kommer fra.

I morgen tager vi hul på de sidste dage. Vi vil blandt andet besøge San Gimignano – og naturligvis fortsætte med at spise fantastisk god lokal mad.”

Bedømmelsen af Glamping teltet

“Vi har været rigtig glade for at teste telte og Glamping-livet i det Toscanske.

Lucia er utrolig hjælpsom og gav os lune tæpper til de kølige nætter. Det kan være, det skal tydeliggøres, at det kan lade sig gøre.

Jeg kan ikke huske, om det står nogle steder, men jeg synes også, at det skal tydeliggøres, at man selv skal have pool-håndklæder med. – Jeg kan virkelig godt forstå denne prioritering! Efter to uger ved sø og pool, har jeg fem håndklæder, der aldrig bliver pæne igen pga. solcreme. Det er faktisk lidt foruroligende, hvis man tænker miljø.

Vi var vilde med at hente morgenmadskurv. Det var så dejligt både at få det måltid serveret og spise morgenmaden i fred og ro “hjemme” i teltet.

Velkomstmiddagen var hyggelig og et godt tilbud. Også set i lyset af, at vi fik mulighed for at hilse på de andre gæster.“

Hvor mange stjerner?

“Som familieferie er vi faktisk så positive, at vi vil give det fem fuldfede stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Vi tager gerne en Glamping ferie mere på et tidspunkt – faktisk hellere det end Mobilhome (morens mening ????)
Det er nemt, dejligt og der er rigeligt med plads. Man sover godt, og er tæt på regnen, der trommer på teltdugen.
Ungerne havde en fest. Vi kan varmt anbefale det. Men der skal være pool, hvis man skal henvende sig til børnefamilier. Den kunne vi ikke have været foruden.

Vi har nydt ferien og er glade for at være blevet introduceret til Glampinglivet.”

 

Tak til Testfamilien Schmidt

Jeg og resten af Local Living temaet vil gerne sige tusind tak til Familien Schmidt. Har I lyst til at se familiens egne billeder, kan I gøre det på Instagram ved at følge @TineObel, klik her.

Vil I være med?

Har I fået mod på at prøve Glamping? Så har jeg lidt forskellige forslag til jer, som I kan kigge på.

Der er naturligvis Agriturismo Antica Fornace (klik her), som også testfamilien begav sig i kast med. Her tager I turen til Toscana, og bliver mødt af søde og hjertelige Lucia.

Hvis I gerne vil længere sydpå, så kan vi anbefale Duca di Castelmonte (klik her), hvor I tager til Sicilien. Også her bliver I mødt af varme og hjælpsomhed fra personalet. Det er altid dejligt at besøge restauranten, som laver traditionelle sicilianske retter med ingredienser fra deres egen have.

 

Agriturismo med Local Living

Der findes mange forskellige smukke agriturismo, hvor I kan komme til at opleve det autentiske Italien. I kan læse mere om agriturismo lige her, hvis det er noget for jer at komme helt tæt på ejerne og deres levebrød på jeres kommende ferie til Italien.

La Forra er et af vores andre feriesteder, hvor I kan komme helt tæt på ejerne, lokalområdet og deres levebrød. For en ferie med Local Living er mere end bare en lejlighed, det er et sted, hvor ejerne gør sig umage. Læs mere om La Forra lige her.

Vil I gerne bare have hjælp til at finde jeres kommende ferie? Så kan I klikke ind på Få 3 Tilbud, udfylde formularen og vi sender jer et uforpligtende og gratis ferietilbud til jer, bare klik ind her. 

Del historien:

Læs også

Barbara – sjælen på Borgo Collelungo

Læs indlæg

Hvad kan I opleve max 1 time fra Montaione?

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Rejs med omtanke
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv
  • agri

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Rejsegarantifonden REJS - Travel Industry
Local Living A/S · www.localliving.dk · CVR 29 69 07 07
Facebook Google Business Instagram