Markeder
Et marked i Italien er noget som hele byen støtter op om. Det foregår primært på en stor, central plads, hvor der er plads til alle. Det er her de lokale køber lokale råvarer, læderartikler, sengetøj mm. Kvaliteten kan være varierende på lædervarerne – så vær opmærksom på, hvad du går efter.
Til gengæld er der mulighed for at købe de lækreste råvarer til din mad, hvis du vil lave mad hjemme i din feriebolig. Læs mere om tips til madlavningen i egen feriebolig her.
Hvad du helt præcist kan finde på markedet, vil variere efter, hvornår på sæsonen du er på ferie. Nedenfor finder du en liste over markeder i Cortona området.
Cortona: Lørdag, Piazza Signorelli
Camucia (3 km. fra Cortona) – Torsdag, via. Lauretana and Piazza Sergadi
Castiglion Fiorentino (12,5 km. fra Cortona) – Fredag, Piazzale Garibaldi
Arezzo (31 km. fra Cortona) – Lørdag, via. Giotto
Passignano (20 km. fra Cortona) – Fredag – er i centrum af byen
Tuoro (13 km. fra Cortona) – Fredag – er i centrum af byen
Castiglion Del Lago (19,5 km. fra Cortona) – Onsdag – er i centrum af byen
Markedernes “åbningstider” er som regel 7.30-13.00