Hvor starter ruten?
Startstedet er inde i Colle Val d’Elsa ved broen ved Via dei Cipressi. Her er der en del parkeringspladser rundt i kvarteret og en lille café, hvor man kan købe lidt godt med til turen.
Link til Via dei Cipressi – startstedet
Men man kan jo også tage ruten fra den anden ende og starte ved det flotte vandfald, der dog bedst ses fra vandsiden – altså hvis man er klar til en badetur 😘
Link til den anden ende af fjorden ved vandfaldet
Jeg er ikke klar over, om der kan være for mange mennesker på ruten, til at det er umuligt at gå mod strømmen, men da jeg var der i september, var det ikke noget problem, og de fleste gik fra vandfaldet og nordpå til “startstedet”. Der er flere andre steder langs ruten, hvor man kan stoppe eller starte, så tjek kortet på google maps og find det, der passer dig og din familie bedst.
Langs ruten vil du også støde på gamle stenbroer og små vandmøller, der minder om regionens landbrugshistorie. Disse steder tilføjer en historisk dimension til vandreturen, hvor du får indblik i det toscanske liv før i tiden. Samtidig omgives du af et unikt landskab, præget af træer og et rige fugleliv, som gør oplevelsen endnu mere autentisk.