Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Umbrien
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Umbrien
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

Udgivet 03.11.2026

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2026/10/Tog-paa-Hamborg-banegaard-scaled.jpg

Med tog til Italien - sådan kan rejsen se ud

Der er noget helt særligt ved at se landskabet forandre sig uden for vinduet. De danske marker bliver langsomt afløst af det tyske landskab, og længere mod syd begynder bjergene at rejse sig. Og før I ved det, sidder I midt i Alperne med kurs mod Italien.

 

Når I tager toget til Italien, er rejsen ikke bare noget, der skal overstås, før ferien kan begynde. Den bliver i stedet en del af ferien.

 

Der findes endnu ingen direkte togforbindelser fra Danmark til Italien, så overvejer I tog til jeres ferie, så skal I være klar på nogle skift undervejs. Fra København, Odense og Kolding kan I tage toget direkte til Hamborg, hvorfra der er flere mulighedet for at fortsætte sydpå. I kan vælge at sove gennem en del af turen med nattog eller dele rejsen op med en overnatning undervejs og nyde hele turen gennem Europa i dagslys.

Jeg har her forsøgt at samle lidt inspiration til, hvordan en togrejse til Italien kan se ud.

 

Nattog til Italien

Vil I gerne benytte jer af den mest tidseffektive rute, og har I ikke noget imod at sove i et tog, vil nattoget være en god løsning. Fra Hamborg kan I enten vælge at tage nattoget mod Zürich eller Innsbruck og næste morgen fortsætte mod Milano eller Bologna. Herfra kan I rejse videre med tog eller hente en lejebil og køre den sidste strækning til jeres feriebolig

Sådan kan rejsen se ud:

Danmark → Hamborg → Zürich → Milano → feriebolig

Danmark → Hamborg → Innsbruck → Bologna → feriebolig

Turen med nattog, fra I stiger på toget i København, til I står af i Milano eller Bologna, tager cirka 24 timer. Nattoget giver jer en unik mulighed for at få overstået en stor del af turen, mens I alligevel sover. Og så er det lidt hyggeligt at spise morgenmad i toget, mens landskabet udenfor ser helt anderledes ud, end da I gik i seng. Vil I benytte jer af nattoget, anbefaler vi at tage afsted fra Danmark om eftermiddagen. Så er der god tid til at skifte tog i Hamborg.

Oplev Alperne med tog til Italien

Har I lidt mere tid, og har I lyst til at opleve turen i dagslys, kan I i Hamborg tage toget mod Frankfurt eller München og tage en overnatning, hvorefter turen næste morgen går videre gennem Alperne mod Italien.

Fra Frankfurt kan I rejse mod Milano gennem Schweiz og over Gotthardpasset, mens turen fra München mod Bologna kører gennem Østrig og over Brennerpasset. Her får I virkelig mulighed for at se, hvordan landskabet langsomt ændrer sig, mens bjergene kommer tættere og tættere på.

Sådan kan rejsen se ud:

Danmark → Hamborg → Frankfurt → overnatning → Milano → feriebolig

Danmark → Hamborg → München → overnatning → Bologna → feriebolig

En togrejse i dagslys tager selvfølgelig lidt længere tid, fordi I deler den op med en overnatning undervejs. Til gengæld får I mulighed for at opleve mere af rejsen og se landskabet forandre sig. En aften i Frankfurt eller München kan samtidig blive en hyggelig oplevelse undervejs, inden I næste morgen nyder morgenmaden i byen og sætter jer tilbage i toget med kurs mod Alperne og Italien. Vil I have tid at at udforske Frankfurt eller München om aftenen, anbefaler vi, at I tager afsted fra Danmark om morgenen. Så ankommer I sidst på eftermiddagen og har stadig lidt af dagen tilbage.

Mod Sicilien med tog

Har I forelsket jer i Sicilien og er friske på en lidt længere togrejse, er der også masser af muligheder for at tage toget hele vejen til Sicilien. I kan fortsætte turen fra Norditalien mod Rom og derfra tage en direkte forbindelse mod Palermo eller Catania. Denne rute kan både tages i dagslys og med nattog. Har I mod på næsten 21 timer i det samme tog, kan I også tage toget direkte fra Milano til Palermo.

Rejsen til Sicilien gemmer på en lidt særlig oplevelse. Når toget når Italiens tåspids, bliver det kørt ombord på en færge, som sejler det over Messinastrædet, inden det bliver sat på skinnerne på Sicilien.

Turen kræver selvfølgelig flere timer på skinnerne, men I får tilgengæld mulighed for at opleve Italien hele vejen fra Alperne i nord til Sicilien i syd.

Kombiner tog og lejebil

Mange af Local Livings ferieboliger ligger blandt vinmarker, oliven og små landsbyer, lidt væk fra de større byer, så I har muligheden for at opleve det autentiske Italien. Derfor anbefaler vi, at I kombinerer toget med en lejebil.

I kan nyde en togrejse gennem Europa og derefter bruge bilen, når I er kommet frem til Italien. De store byer har biludlejning tæt på centrum og banegården. På den måde slipper I for den lange køretur fra Danmark, men har stadig friheden til at udforske området omkring ferieboligen.

Er togrejsen noget for jer?

En togrejse er ikke den hurtigste vej til Italien. Rejsen kræver flere skift, og en forsinkelse kan hurtigt have indflydelse på næste forbindelse. Til gengæld slipper I for selv at holde øje med motorvejen i mange timer. I kan rejse jer, strække ben, læse en bog, spille kort med børnene eller kigge ud af vinduet, mens Europa passerer forbi.

For nogle handler ferien om at komme hurtigt frem. For andre må vejen derhen gerne være en del af oplevelsen.

Klar til at undersøge det lidt nærmere?

Jeg har selv taget toget fra Danmark til Firenze og samlet mine erfaringer med nattog og det sociale på en togrejse i dette blogindlæg, I kan også læse om nogle af fordelene og ulemperne ved at vælge toget her. Ønsker I hjælp til at planlægge jeres rute, anbefaler vi at I kontakter DSB Udland. Det er også muligt at søge hjælp hos http://togrejse.dk. De kan hjælpe med at booke jeres billetter og har en masse viden om de mest optimale ruter til Italien.

Er I blevet inspireret til at tage toget til Italien, kan I gå på opdagelse blandt alle vores håndplukkede ferieboliger. I kan også udfylde formularen Få 3 tilbud. Så hjælper vi jer gerne med at finde de steder, som vi mener passer bedst til jer og den ferie, I drømmer om.

FAQ – Togrejse til Italien

Hvor lang tid taget det at tage toget fra Danmark til italien?

Rejsetiden afhænger af start- og slutdestination samt, hvilke forbindelser I vælger at tage. Fra København tager turen til det nordlige Italien med nattog omkring 24 timer. Rejser I om dagen med et overnatning undervejs, tager turen længere tid.

Kan man tage nattog fra Danmark til Italien?

Der kører ikke direkte nattog fra Danmark til Italien. Men I kan tage toget til Hamborg og fortsætte derfra med nattog mod Zürich eller Innsbruck, inden turen går videre til Italien.

Kan man tage toget hele vejen til Sicilien?

Ja, I kan sagtens tage toget hele vejen til Sicilien. Ved Messinastrædet bliver toget sejlet med færge til øen og fortsætter derefter mod blandt andet Palermo og Catania.

Hvor lang tid i forvejen skal man bestille togbilletter til Italien?

Det er en god idé at bestille togbilletter i god tid, især hvis I ønsker at rejse i sommerferien eller gerne vil have en bestemt soveplads på toget. Billetter fra Danmark bliver typisk sat til salg 180 dage før afrejse, og de kan godt blive udsolgt.

Hvad sker der, hvis vi misser et tog på grund af forsinkelse?

Det afhænger af, hvordan jeres billetter er købt. Har I en samlet billet, kan den ofte bruges til næste afgang, men kontakt altid det sted, hvor I har købt billetterne, eller det lokale personale i toget eller på stationen.

Er nattog eller dagtog bedst til Italien ?

Det er op til den enkelte rejsende. Nattoget er oplagt, hvis I gerne vil tilbagelægge en stor del af turen, mens I sover. Tog om dagen tager længere tid, men giver til gengæld mulighed for at opleve turen over Alperne i dagslys.

Kan man kombinere tog til Italien med lejebil?

Ja. I kan eksempelvis tage toget til Milano eller Bologna og hente en lejebil derfra. Så kan I nemt komme videre til ferieboligen og rundt i området.

 

Del historien:

Læs også

Udgivet 03.11.2026

Fordele og ulemper ved at vælge toget til Italien

Læs indlæg

Udgivet 19.06.2026

Montecatini Terme: En hyggelig udflugt i hjertet af Toscana

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Rejs med omtanke
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • UNESCO
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv
  • agri
  • rådgivning

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Rejsegarantifonden REJS - Travel Industry
Local Living A/S · www.localliving.dk · CVR 29 69 07 07
Facebook Google Business Instagram