Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

10 unikke byer i Toscana

Det er ikke nogen hemmelighed, at Toscana er der, mit hjerte er, og hvor jeg virkelig føler mig hjemme. Det er også derfor, vores udvalg i denne udsøgte region er større end i nogle af de andre, som Local Living også har på hjemmesiden. Med inspiration fra netop dette har jeg samlet 10 unikke byer i Toscana, som jeg varmt kan anbefale.

I dette indlæg vil jeg præsentere jer for disse byer – steder, der efter min mening er et must at opleve, hvis vejen fører jer forbi regionen mere end én gang.

Firenze

Jeg tror ikke, det er gået nogens næse forbi, at jeg er svært glad for Firenze.

Byen er både ”hovedstaden” for Toscana, men også der, hvor den italienske renæssance udsprang i sin tid. Firenze er både et sted, I kan opleve imponerende arkitektur, kunstskatte og kulturelle bygninger. Det er også et sted, I kan nyde mageløs mad, fantastisk udsigt og en dejlig atmosfære.

Firenze er selvfølgelig også én af de 10 unikke byer i Toscana, som jeg varmt anbefaler, hvis I vil opleve det bedste regionen har at byde på.

Jeg vil ikke sige så meget mere om Firenze her, da jeg har lavet et blogindlæg udelukkende om byen. Vil I vide mere om Sightseeing i Firenze så klik her.

Jeg håber kun, at I vil tage og besøge Firenze, når jeres vej slår et smut forbi Toscana – det er en by, som jeg personligt aldrig bliver træt af at besøge.

Lucca

Når jeg nævner Lucca, siger mange straks: “Der får I lækker gelato!” – og det er helt rigtigt. Men byen byder heldigvis på meget mere end god is.

Lucca er kendt for sin tykke bymur, som engang beskyttede borgerne. I dag bruges den til hyggelige gåture og cykelture.

Midtbyen er velbevaret, og det gør det lidt besværligt at køre bil inde i selve byen.

Så hvis jeg skal anbefale jer noget, så er det at sætte bilen udenfor byen og enten gå ind eller tage offentlig transport til byens centrum. I kan læse mere om parkering i Lucca her.

Lucca er en af mine yndlingsbyer i Toscana, ligesom jeg kan fornemme den også er jeres – der er bare en hel særlig charme over byen.

Det er også derfor jeg har lavet et blodindlæg kun om Lucca, som I kan læse mere om her.

Pisa

Når jeg siger Pisa, så tænker de fleste garanteret på det skæve tårn, som pryder i byen. Der er også katedralen og Camposanto som bestemt er et besøg værd. Den smukke arkitektur skal I næsten tage jer tiden til at sidde og fordybe jer i.

Jeg nyder selv at slentre langs Arno-floden, både pga. den ro som vand giver mig. Men også fordi der her er et væld af restauranter og barer, hvor I kan sidde og nyde udsigten.

Hvis I spørger en fra byen, hvad de sætter pris på, så vil mange nok nævne Piazza del Miracoli som er byens torv. Forskellen fra mange andre torv består denne af græs, hvor andre er belagt med fliser eller brosten. Det er også ved dette torv, at det skæve tårn findes – så her er altid godt fyldt op. Både med lokale der sidder og slapper af, men også med turister, der tager billeder og måske får de sidste indtryk med sig inden ferien slutter og kursen går mod lufthavnen.

Vil I gerne læse mere om Pisa, så kan I gøre det lige her.

Arezzo

Arezzo er ikke lige så besøgt af turister, som Siena og Firenze f.eks. er. Men det gør ikke byen mindre attraktiv eller hyggelig i mine øjne – tværtimod. Byens historie går helt tilbage til etruskerne, og dette kan også ses i byens arkitektur. Første søndag i hver måned afholdes der marked, som altid er godt besøgt og bestemt ikke noget I skal snyde jer selv for, hvis I alligevel er på disse kanter.

Arezzo er en hyggelig by, stadig med en snert af autentisk atmosfære. I kan læse mere om byen lige her.

San Gimignano

En smuk og meget hyggelig by, dog lidt mindre end de andre vi har været forbi indtil nu, men det er en by jeg virkelig nyder at besøge. Ikke mindst elsker jeg at tage nye venner og bekendte med til San Gimignano, for selvom byen er lille, har den noget over sig, som imponerer de fleste. Om det er dens tårne, som stikker op i det fjerne, den ottekantede plads, de mange historiske bygninger, hyggelige cafeer og restauranter med varme og sjæl eller hvad det er kan jeg ikke helt sætte fingeren på. Dog ved jeg, at San Gimignano har et eller andet over sig, som man elsker at komme tilbage til – der er bare en helt særlig atmosfære, som virkelig er svær at beskrive. Har I nogensinde oplevet det ved en by?

Er I blevet nysgerrige på San Gimignano? Så kan I læse mere om byen her.

Cortona

En gammel by med varme og sjæl kan man vist sagtens sige om Cortona uden at fornærme nogen. Man mener nemlig at Cortona er mere end 2600 år gammel, og at byen blev grundlagt af etruskerne – ligesom Arezzo også har tegn efter dette folkeslag.

Cortona byder både på restauranter, butikker og et velbevaret historisk centrum med flotte bygninger og kirker.

Byen ligger højt, og I finder en betagende udsigt fra byen udover det toscanske landskab.

Da Frances Mayer udkom med sin bog ”Under the Tuscan Sun” kom der ekstra fokus på Cortona. Og da bogen blev lavet til film i 2003, ja så kom fokusset tilbage til byen. Bogen handler om at hovedpersonen forelsker sig i en forfalden villa, som vedkommende derefter køber og sætter i stand. På dansk hedder filmen ”Et hus i Toscana” og er en virkelig sød og stille og rolig film, som jeg varmt kan anbefale. Specielt hvis I også savner Italien eller Cortona, så bliver man lige taget tilbage til den smukke natur og stemningen italienerne giver.

Siena

Siena er virkelig en smuk by, hvor det er hyggeligt at gå på opdagelse i byens små gader. Byen er bl.a. kendt for Palazzo Pubblico og Fonte Gaia, som er Sienas rådhus og fontæne der står på det samme torv. Begge dele er smukke og imponerende, hvor man kan sidde og fordybe sig i detaljerne – specielt springvandet er jeg vild med.

Dog er Siena nok mest kendt for deres årlige hestevæddeløb: Palio, som afholdes 2 gange om året. Én gang i jul og én gang i august. Alle rytterne rider på deres heste gennem Siena og slutter på Piazza del Campo. Det er uden tvivl et besøg værd, hvis I er nær Siena når løbet afholdes. I kan læse meget mere om hestevæddeløbet lige her.

Montepulciano

Det kan godt være svært at sige Montepulciano uden at tænke på vin samtidig. Vinproduktionen er nemlig stor i området, og det er bl.a. Vino Nobile di Montepulciano, som lige præcis det her område er kendt for. Vinen er lavet på druen Sangiovese, og vinmarkerne omkring byen er en vigtig del af hele områdets økonomi. Også må jeg indrømme at det ser bare smukt ud med alle de vinmarker.

Men Montepulciano er mere end bare vin. Det er også en charmerende middelalderby, der kan forføre jer både med sine brostensbelagte gader, imponerende bygninger og fæstningen Fortezza, som ligger lidt uden for Montepulciano. Fæstningen giver jer en fantastisk udsigt over områdets landskab.

Er I vilde med vin, middelalderlig charme og hyggelig atmosfære, så skal I slå et smut forbi Montepulciano. I kan læse lidt mere om vinen i området lige her.

Volterra

Vidste I at Volterra bl.a. er kendt for sin produktion af alabest? Det er en blød stenart, som man bl.a. kan bruge til at kreere skulpturer, ornamenter og andre kunstværker. Der er en del lokale værksteder og butikker, hvor I kan se håndværkere kreere ting i alabest i byen.

Derudover er Volterra en gammel by, som også kan dateres tilbage til etruskerne. Og der er tegn både fra etruskerne og romerne i arkitekturen i byen.

Bykernen i Volterra er stadig som den var (formoder man) i middelalderen, med snoede gader, smukke pladser og imponerende bygninger og ikke mindst dejlig atmosfære, som tager jer med tilbage i tiden.

Volterra er til jer, der gerne vil opleve historie og skøn stemning. Kan I ikke få nok af Volterra, så kan I faktisk bo i Villa Belvedere, som har udsigt over Volterra. Prøv og se villaen og ikke mindst dens fantastiske udsigt lige her.

Livorno

Selvom vi hos Local Living ikke har mange ferieboliger og villaer ved vandet i Toscana, så er det skam ikke fordi jeg ikke selv nyder at komme til en by som Livorno. Jeg nyder helt bestemt denne smukke havneby, som ligger ud til den toskanske kyst.

Byen byder på kanaler (ligesom I kender det fra Venedig), hvor I kan sejle og se og ikke mindst beundre byen fra en anden vinkel end vi normalt gør når vi er på sightseeing.

Da Livorno ligger ud til kysten er menuen på restauranterne også præget af retter med fisk. Selvom det naturligvis kan findes på de fleste menukort over hele Toscana, så er det i overtal her i byen. Gør jeg selv den tjeneste og smag nogle af dem, for det er lækkert.

Selvom jeg nyder Livorno, vandet og maden så sætter jeg virkelig også stor pris på at komme væk fra de mange turister, ud på landet og tilbage til mit autentiske Italien.

Drømmer I om ferie i smukke Toscana? Find jeres perfekte feriebolig her – og bliv inspireret til oplevelser med vores blogindlæg om Toscana her.

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2023/09/lukasz-czechowicz-m-r4OozGeN8-unsplash-scaled.jpg

Del historien:

Læs også

Trasimenosøen – Vær aktiv på jeres ferie

Læs indlæg

Sådan bruger I feriefavoritter

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Corona
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Bæredygtighed
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Local Living A/S · www.localliving.dk · skype localliving.dk · CVR 29 69 07 07