Din digitale formular, som skal bruges til smitteopsporing
Hvad skal du være opmærksom på?
Coronaen har haft betydelig indflydelse på verden det seneste år, men nu slipper den endelig sit tag, og vi kan igen rejse trygt til Italien.
Når vi rejser i år har tjeklisten fået et par ekstra punkter, der lige skal vinges af, inden vi hopper om bord på flyet eller i bilen og sætter kursen mod Italien. Vi skal ikke længere blot huske at pakke let, medbringe solcreme og pas, selvom der selvfølgelig fortsat er vigtigt.
Vi skal passe på os selv og hinanden, og det stiller krav til, at vi aktivt holder os opdateret om de gældende Corona restriktioner. Vi skal kunne fremvise coronapas og have udfyldt en digital blanket, som hedder Digital Passenger Locator Form (DPLF). Denne formular anvendes af sundhedsmyndighederne til at foretage smitteopsporing for rejsende i Europa.
Volder udfyldelsen af DPLF dig problemer?
Så er du kommet til det rette sted. Læs med her og bliv guidet igennem processen. Her finder du blandt andet svar på spørgsmål som:
Hvor kan man tilføje flere personer til sin passenger locator form?
Hvad betyder “temporary address”?
Det er tilstrækkeligt at en person pr. bil/familie/gruppe udfylder skemaet, såfremt I holder ferien sammen.
Du kan udfylde formularen i god tid inden afrejse, og da det tager lidt tid, anbefaler jeg, at du gør det nogle uger, inden I skal rejse.
Inden du går i gang med at udfylde formularen, kan du med fordel vælge at have rejsebevis, pas og flybilletter mv. ved hånden. så er du klar til at begynde.
Er du i tvivl hvordan du forholder dig til Corona i Italien så klik ind og kig herCorona vejledning
Registrering som bruger
Klik på linket Passenger Locater Form
Du skal starte med at registrere dig som bruger ved at klikke på ”register”, nederst i højre hjørne og følge instruktionerne.
Indtast din e-mail
Lav et password, der skal indeholde mindst 6 karakterer, klik herefter ”registrer”
Du modtager herefter en e-mail med et link, hvor du skal verificere din e-mail adresse
Klik på linket i e-mailen
Tast din e-mail adresse
Tast din adgangskode
Klik ”login”
Herefter følger udfylder du formularen efter henvisningen.