Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Umbrien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

Inspiration til din ferie i Spotorno, Noli og Pietra Ligure i Ligurien

Hold ferie I Ligurien og oplev den italienske riviera med nærhed til Middelhavet og bjergene. Glem alt om de sædvanlige turistfælder og opdag det autentiske Italien i de maleriske byer Sportorno, Noli og Pietra Ligure.

 

Her får I mine bedste tips til ferie i Ligurien, så I kan opleve en uge fyldt med uforglemmelige eventyr.

 

Holder I ferie på et af vores feriesteder i nærheden: Cascina Trevo og I Cormorani, er det selvfølgelig allermest relevant med disse gode tips.

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2024/05/traekker-penge.png

4 tips til det fulde ferieudbytte

Prøv det lokale køkken: Glem ikke at smage på Liguriens delikatesser såsom pesto, foccaccia og friskfanget fisk og skaldyr.

Tag på en bådtur: Udforsk kystlinjen fra vandet på en bådtur, hvor I kan opdage skjulte bugter og grotter.

Dyk ned i historien: Denne region er rig på historie og kultur besøg lokale museer, kirker og historiske steder for at få et indblik i områdets fascinerende fortid.

Få det bedste ud af naturen: Ligurien er et paradis for naturelskere, så sørg for at tage på vandreture i bjerglandskabet i “baglandet”, cykelture eller bare slentre gennem de maleriske landskaber.

 

Hvor ligger Ligurien?

Ligurien ligger i bugten mellem La Spezia og den franske grænse. Mod nord grænser regionen op til Piemonte, så mange italienere derfra tager ned til Ligurien på weekendture og ferie for at få frisk luft og for at dyrke sport.

Lige netop området ved Noli, Spotorno og Pietra Ligure ligger ca. 1 times kørsel sydvest for Genova og lidt over en times kørsel fra den franske grænse.

Der går tog langs hele kyststækningen, så det er let at smutte på tur mellem byerne – og måske til Cinque Terre, som ligger i den østlige del af Ligurien. Dette er et kendt turistområde bestående af 5 små, meget pittoreske byer i en naturpark. Det smukkeste landskab med vandreruter mellem byerne, men desværre meget velbesøgt, så vælg jeres besøgstidspunkt med omhu.

Spotorno

Spotorno ligger smukt mellem bjergene og Middelhavet. Det betyder, at der er masser at lave, hvis I har lyst til en aktiv feriedag.

Området byder på et veludbygget net af mountainbike-ruter i forskellige sværhedsgrader. Der er også vandreruter, som fører jer gennem flot natur med skjulte vandfald og gamle ruiner. Er I til lidt mere eventyr, finder I også gode muligheder for både klatring og udfordrende mountainbiking.

Afslut dagen med en gastronomisk oplevelse på en lokal trattoria i den hyggelige middelalderby. Her kan du nyde Liguriens lækre specialiteter i stemningsfulde omgivelser. De smalle stræder i byen rummer både gode restauranter og hyggelige butikker. Tag jer god tid og lad stemningen sætte tempoet.

Cascina Trevo ligger ovenfor Spotorno og er derfor den nærmeste by under jeres ferie. Herfra kan I nemt følge et væld af vandre- og cykelruter i bjergene. Ruterne er godt afmærket med farver og distancer. Så I slipper for ubehagelige overraskelser – og kan bare nyde den flotte udsigt og spændende natur.

Noli

Der er en fin gåtur (ca. 3 km) fra Sportono til Noli langs med havet, og når I kommer til Noli, kan I tage elevatoren op mod bjergtoppen og spadsere det sidste stykke op til Noli kirkegård eller måske hele vejen op til Nolis imponerende slot. Så får I det hele at se fra oven.

Der er også et historisk centrum i Noli, og også her er der liv og glade dage – mens I træder tilbage i tiden. Gå en tur gennem de brostensbelagte gader og beundre de velbevarede middelalderlige bygninger. Eller tag en drink og nyd solnedgangen i en af strandbarerne.

Strandelskerne blandt jer vil elske bugten her og det krystalklare vand, perfekte til en dag med afslapning og svømning.

Pietra Ligure

Pietra Ligure er den største af de tre byer, jeg nævner her, og byder på det bedste af både kyst og kultur. Tilbring dagene på sandstrandene og nyd solen og det turkisblå hav.

Der er mange private strande, hvor I kan leje en liggestol og en parasol for en dag. Betragt her, hvordan italienerne nyder at være på stranden, og at de pakker sammen og går op til strandbaren for at spise en stor frokost, når solen står højest på himlen. Strandlivet er forankret i italiensk kultur, og de gode pladser tættest på havet går ofte i arv. Her kommer man år efter år, og det er et vigtigt, socialt mødested.

Gå en tur langs den nybyggede, livlige havnepromenade, hvor I også kan leje en båd, hvis I har lyst, og oplev det lokale marked, hvor I kan smage på friske, lokale delikatesser.

Byen er hyggelig med gode butikker, indkøbsmuligheder og restauranter. Der er et stort, bilfrit historisk centrum, hvor det er behageligt at gå rundt, og som samtidig skærmer af mod vejen mellem stranden og byen. Besøg også de nærliggende historiske seværdigheder som San Nicolò-kirken og det arkæologiske museum.

Det helt store tilløbsstykke her er Finale Outdoor Region, som består af mere end 200 mountainbikeruter og 4000 vandreruter med udsigt til det Liguriske Hav og det smukke bagland. Læs mere om ruterne og planlæg jeres eventyr her.

Det er muligt at leje cykler i alle byerne langs rivieraen, da cykelsporten har så gode kår her, og cykelstier vinder også frem i stor stil. Længere mod vest ved Imperia er der en nedlagt jernbane, der er omlagt til cykelsti, perfekt til en cykeldag for hele familien næsten i vandkanten.

Få det bedste ud af jeres ferie i Ligurien

Ligurien har så meget at byde på – fra charmerende middelalderbyer og smukke sandstrande til spændende udendørsaktiviteter i bjergene. Uanset om I drømmer om afslappende dage ved havet, eventyrlige vandreture eller en ferie fyldt med kultur og historie, finder I det hele her.

Hvis I vil vide mere om regionens mange muligheder, kan I læse mere om Ligurien her, ligesom I kan få inspiration til en aktiv ferie på den italienske riviera ved Agriturismo Cascina Trevo. Er I allerede klar til at planlægge jeres rejse, kan I booke jeres feriebolig i Ligurien her.

Vi håber, at vores guide har givet jer inspiration til jeres næste rejse til Ligurien og at I får en uforglemmelig ferie i Spotorno, Noli og Pietra Ligure.

Del historien:

Læs også

Aktiviteter i Lucca

Læs indlæg

Små byperler på Sicilien

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Corona
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Bæredygtighed
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Local Living A/S · www.localliving.dk · skype localliving.dk · CVR 29 69 07 07