3. Gør køreturen til en del af ferien
Har I tiden til det, kan I gøre hele rejsen til en miniferie og tage to eller tre dage om at køre sydpå. Det er især en fordel, hvis I rejser med børn eller gerne vil undgå for lange dage bag rattet.
Her ville jeg køre til Heidelberg og tage en overnatning her. I kan med fordel gå rundt i den gamle bydel og besøge det smukke slot.
Næste stop kan være Bologna, som er kendt for at være Italiens gastronomiske hovedstad. Her kan I en fantastisk middag, inden næste dags køretur skal i gang, med det sidste stræk til Umbrien.
Ved at tage turen i små step, som her, vil køreturen blive en del af ferieoplevelsen, som er fyldt med små afbræk, god mad og nye indtryk undervejs. Lige pludselig besøger I mere end et land på jeres ferie.
Pak gerne en lille taske, som har jeres mest fornødne ting, til overnatningerne, så I ikke nødvendigvis skal tage alle kufferter og tasker ud af bilen ved hver overnatning.