Book din rejse nu
  • Destinationer
    • Toscana
    • Umbrien
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
  • Destinationer
    • Toscana
    • Umbrien
    • Piemonte
    • Ligurien
    • Sicilien
  • Opskrifter
  • Rejsetips
  • Seværdigheder
  • UNESCO
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
keyboard_arrow_leftTilbage til indlæg

Udgivet 24.08.2026

Få det italienske køkken hjem i jeres feriebolig i Toscana

Noget af det, vi holder allermest af ved Italien, er maden. Ikke kun det, der ligger på tallerkenen, men alt det rundt om.

 

Duften fra køkkenet. De gode råvarer. Opskrifter, der er gået i arv gennem generationer. Og ikke mindst tiden omkring bordet, hvor ingen rigtig har travlt med at komme videre.

 

På en ferie med Local Living vil vi gerne give jer mulighed for at komme lidt tættere på netop den del af Italien. Derfor kan I nu møde Laura Franchini, som siden 2018 har arbejdet som privat kok i Toscana.

 

Og det bedste er, at I ikke behøver tage nogen steder hen. Laura kan kommer hjem til jer i jeres feriebolig.

Mød Laura, jeres private kok i Toscana

Laura arbejder ikke fra en restaurant. I stedet kører hun ud til jer lige meget om I bor i en villa eller feriebolig i Toscana, hvor hun laver mad sammen med jer eller for jer, alt efter hvad I ønsker.

Det kan være en kokkeskole med hele familien eller en middag, hvor I ikke selv skal stå i køkkenet. Det kan også være en dag, hvor I først tager på trøffeljagt og bagefter bruger dagens fund i køkkenet.

Fælles for oplevelserne er ønsket fra Laura om at vise jer det italienske køkken, som italienerne selv kender det.

Lær at lave italiensk mad sammen

Har I lyst til selv at få fingrene i dejen, så kan Laura komme til jeres feriebolig og holde kokkeskole.

Her er det ikke meningen, at I skal stå og kigge på, mens Laura laver arbejdet. I skal selv være med.

I løbet af cirka 3 timer laver I sammen en traditionel italiensk menu med blandt andet hjemmelavet pasta, ravioli med ricotta og spinat, pappa al pomodoro og klassiske italienske kødboller.

Pastaen bliver lavet, som den er blevet lavet i italienske køkkener i generationer. Uden pastamaskine og genveje, men med mel, vand, kagerulle og hænderne som de vigtigste redskaber.

Laura guider jer undervejs, og når arbejdet i køkkenet er færdigt, sætter I jer til bords og spiser det, I selv har lavet.

Er det noget I godt kunne tænke jer, så er det en god idé at bestille i god tid (4-6 måneder) før I ønsker Laura skal lave middag for jer.

En kokkeskole, hvor børnene også kan være med

I behøver ikke efterlade børnene ved poolen.

Kokkeskolen er for både voksne og børn, og Laura anbefaler oplevelsen til børn fra omkring 4 til 5 år. For mange børn er det netop sjovt at få lov til at ælte, forme pasta og være en del af det, der senere kommer på bordet.

Laura medbringer ingredienser og det nødvendige udstyr samt forklæder, som I efterfølgende får med hjem som et lille minde fra dagen.

Når I er færdige, sørger Laura og hendes assistent også for oprydningen.

Opskrifterne får I tilsendt bagefter, så måske bliver raviolien fra ferien i Toscana en ret, der også kommer på bordet derhjemme.

Prisen starter fra 120 euro pr. voksen. Børn under 12 år betaler fra 80 euro, børn under 6 år fra 50 euro, mens børn under 3 år deltager gratis. Priserne er fra 2026, og de kan derfor ændre sig fra år til år.

Få jeres egen private kok hjem i villaen

Nogle aftener på ferien må også gerne være helt uden arbejde.

Her kan I i stedet bestille Laura som privat kok og lade hende stå for middagen.

Laura og hendes assistent kommer til jeres feriebolig med råvarerne og tilbereder menuen i jeres eget køkken. Retterne bliver serveret for jer, og når middagen er slut, sørger de også for oprydningen.

Menuen aftaler I sammen med Laura på forhånd og kan tilpasses jeres ønsker, eventuelle allergier og kostbehov.

Det kan være til en fødselsdag, en særlig aften med vennerne, en romantisk middag for to eller bare en aften, hvor I har lyst til at blive siddende på terrassen og lade andre stå for maden. Er det noget I godt kunne tænke jer, så er det en god idé at bestille i god tid (4-6 måneder) før I ønsker Laura skal lave middag for jer.

Det er også muligt at tilkøbe italienske vine til menuen.

En middag med privat kok koster fra 90 euro pr. person, afhængigt af blandt andet menu, råvarer, antal personer og afstanden til jeres feriebolig. Priserne er fra 2026, og de kan derfor ændre sig fra år til år.

Tag på trøffeljagt i det toscanske landskab

Vil I endnu længere ind i den toscanske madkultur, kan I kombinere kokkeskolen med en trøffeljagt.

Her begynder oplevelsen ude i det toscanske landskab sammen med en lokal trøffeljæger og selvfølgelig hunden, der hjælper med at finde de små skatte under jorden.

Trøffeljægeren kender området og vælger et mødested så tæt på jeres feriebolig som muligt. I skal selv køre til mødestedet, og selve trøffeljagten varer omkring en time.

Undervejs lærer I mere om, hvordan man finder og udvælger trøfler, og forhåbentlig vender I tilbage med noget, der kort efter skal bruges i køkkenet.

Fra skovbunden til middagsbordet

Når I kommer tilbage til jeres feriebolig, venter Laura på jer med et traditionelt toscansk antipastofad.

Derefter fortsætter oplevelsen i køkkenet.

I renser de trøfler, I har fundet, laver jeres eget trøffelsmør og frisk tagliolini i hånden og tilbereder æg med trøffel.

Og så kommer selvfølgelig den del, som måske er den bedste af dem alle: I sætter jer omkring bordet og spiser det sammen.

Hele oplevelsen varer omkring 4 timer, inklusive trøffeljagt, kokkeskole og middag, og koster 150 euro pr. person. Priserne er fra 2026, og de kan derfor ændre sig fra år til år.

Er det en oplevelse I godt kunne tænke jer, så er det en god idé at bestille det i god tid. Trøffeljagten afhænger også af vind og vejr, da der skal være optimale forhold både for jer, hunden og trøflerne.

Børn kan også deltage. For dem kan jagten gennem naturen med trøffelhunden være mindst lige så stor en oplevelse som det, der efterfølgende sker i køkkenet.

Når ferien i Toscana også skal kunne smages

Vi håndplukker vores ferieboliger, fordi vi gerne vil give jer mulighed for at opleve mere end blot de klassiske seværdigheder.

For os handler en ferie i Italien også om de mennesker, I møder, den lokale mad og de små oplevelser, der giver jer et indblik i livet omkring jer.

En kokkeskole, en privat middag eller en trøffeljagt kan være én af de oplevelser, der gør, at I kommer hjem med lidt mere end billeder af smukke toscanske landskaber.

Måske kommer I endda hjem med en ny familieopskrift.

Vil I kombinere jeres feriebolig med en madoplevelse?

Laura tilbyder sine oplevelser for både par, familier og større grupper på op til 20 personer.

Oplevelserne foregår som udgangspunkt i jeres egen feriebolig, og den endelige pris kan afhænge af, hvor i Toscana I bor, antallet af deltagere og eventuelle særlige ønsker.

Har I booket jeres ferie gennem Local Living og gerne vil høre mere om mulighederne, er I altid velkomne til at kontakte os. Så hjælper vi jer gerne videre.

FAQ – Privat kok og kokkeskole i Toscana

Kan man få en privat kok hjem i sin feriebolig i Toscana?

Ja. Laura kommer hjem til jeres villa eller feriebolig og tilbereder og serverer middagen i jeres eget køkken. Bagefter sørger hun og hendes assistent også for oprydningen.

Kan børn deltage i kokkeskolen?

Ja. Kokkeskolen er velegnet til familier, og børn fra omkring 4 til 5 år kan selv være med til at lave maden. Yngre børn kan også deltage sammen med familien.

Hvad koster en kokkeskole i Toscana?

Lauras kokkeskole koster fra 120 euro pr. voksen. Børn under 12 år betaler fra 80 euro, børn under 6 år fra 50 euro, og børn under 3 år deltager gratis. Prisen kan variere afhængigt af blandt andet afstanden til ferieboligen og særlige kostbehov.

Kan man komme på trøffeljagt i Toscana?

Ja. Laura tilbyder en kombination af trøffeljagt og kokkeskole. Først tager I ud med en lokal trøffeljæger, og bagefter bruger I trøflerne i køkkenet hjemme i jeres feriebolig. Hele oplevelsen varer cirka 4 timer.

Hvad sker der, hvis vejret er dårligt på dagen for trøffeljagten?

Hvis vejret gør det umuligt at gennemføre trøffeljagten, bliver oplevelsen ændret til den almindelige kokkeskole i jeres feriebolig.

Hvor mange personer kan deltage?

Laura tilbyder både kokkeskole og private middage for grupper fra 1 og op til 20 personer. Det betyder, at oplevelserne både kan passe til par, familier og større grupper.

https://blog.localliving.dk/wp-content/uploads/2026/08/image00006-1.jpg

Del historien:

Læs også

Udgivet 22.05.2026

Spisesteder i nærheden af Montaione

Læs indlæg

Udgivet 08.09.2025

Oplev kokkeskolens magi

Læs indlæg

Local Living

Vi er specialiseret i rejser til Toscana, Umbrien, Ligurien, Piemonte og Sicilien. Sådan helt til fingerspidserne!

Jeg har besøgt alle feriestederne i programmet og sikret mig, at de lever op til vores skrappe krav.

Vi har ferielejligheder, villaer og lejligheder på vingårde i Italien i mange prisklasser.

Jeg giver dig personlig betjening, så spørg gerne efter gode råd til ferien.

Mvh Inge Gustafsson

Læs mere

Kategorier

  • Destinationer
  • Rejsetips
  • Ud at se
  • Ud at spise
  • Local Living
  • FNs verdensmål
  • Rejs med omtanke
  • Klima
  • Guide
  • vin
  • Sport
  • Børn
  • Kaffe

Tags

  • Livsnyder
  • Mad
  • Rejsetips
  • Toscana
  • Vin
  • Opskrifter
  • Seværdighed
  • Oplevelse
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Feriebolig
  • vingård
  • Umbrien
  • Ligurien
  • ferieoplevelser
  • ferie
  • Italien
  • rejseforberedelser
  • Local Living
  • hvem er vi
  • autentiske ferieboliger
  • autentiske ferieoplevelser
  • ud og se
  • natur
  • vandretur
  • hygge
  • Frugt og grøntsager
  • Påskeiitalien
  • UNESCO
  • oplevelser
  • Ferie med børn
  • kaffe
  • moka
  • yoga
  • yogaretreat
  • Madlavning
  • kultur
  • restaurant
  • historie
  • montaione
  • cykeltur
  • mountainbike
  • whatsapp
  • kommunikation
  • inspiration
  • Norditalien
  • få tilbud
  • vingårde
  • Cortona
  • sport
  • aktiv
  • agri
  • rådgivning

Destinationer

  • Toscana
  • Umbrien
  • Ligurien
  • Sicilien
  • Piemonte
  • Norditalien

Ring og hør nærmere

+45 28 15 72 41

Eller send os en mail

info@localliving.dk
Åbningstider: Mandag til fredag kl 9 - 17

følg local living
på facebook +

Rejsegarantifonden REJS - Travel Industry
Local Living A/S · www.localliving.dk · CVR 29 69 07 07
Facebook Google Business Instagram